Permanentvæske

Er du træt af dit glatte hår, og ønsker du at få flotte krøller eller bølger i håret? Så kan du overveje at permanente håret. Som en essentiel del af processen skal du bruge permanentvæske der indeholder de ingredienser, som skal bruges til at forvandle dit glatte hår til voluminøse permanente krøller eller bølger.

Du kan se vores udvalg af permanentvæsker i høj kvalitet her.

Permanentvæske til krøller eller bølger

De fleste mennesker, der har helt glat hår, kender det. Uanset hvad du gør med håret, så hænger det bare, og hvis du krøller håret med et krøllejern, falder krøllerne ud efter få timer på trods af masser af hårspray. Med permanente krøller eller bølger kan du totalt forandre dit hår, så det får masser af struktur og volumen, uden gentagen brug af stylingværktøjer. Ved at permanente dit hår får du en frisure, som ikke behøver meget vedligeholdelse og som tager kort tid at sætte.

På trods af sit navn er permanente krøller og bølger kun en semi-permanent behandling, som bibeholder effekten i nogle måneder. Holdbarheden vil altid afhænge din hårtype, din hårplejerutine, og hvilken teknik der blev brugt. Når du skaber permanente bølger eller krøller, gennemgår håret en kemisk behandling, som nedbryder hårets proteiner. Kemikalierne er i permanentvæsken, som blødgør håret indefra, så det kan formes til at skabe bølger eller krøller ved hjælp af permanentspoler. Efter permanentvæsken har virket i den ønskede tid, skal du bruge en neutralisator og derefter skylle håret grundigt, inden du lader håret tørre og kan tage spolerne ud.

Hvis du ikke er vant til at permanente håret, anbefaler vi altid at få en professionel til at gøre det, da du ellers kan beskadige håret.

Hvorfor burde jeg købe permanentvæske for at krølle håret?

Permanente krøller er en velkendt hårbehandling, som var meget populær i 80’erne, da moden stod på stort hår og skulderpuder. I dag vælger de fleste at permanente håret for en smuk og holdbar frisure. Når du har lært at mestre efterbehandling og styling, vil krøllerne eller bølgerne ikke kræve meget vedligeholdelse. Dermed undgår du at spilde din dyrebare tid på føntørring eller krølning af håret. Permanente krøller og bølger er derfor velegnet til personer, som ønsker hår med en smuk struktur uden at skulle bruge meget mere end et par minutter på håret, inden de skal ud ad døren.

Hvis du har meget fint hår eller synes, at dit hår mangler volumen, er permanente frisurer perfekte for dig, da den kemiske proces tilføjer struktur og løfter håret ved rødderne, så håret ser mere fyldigt ud. Du kan have håret nede for at vise krøllerne frem, eller du kan eksperimentere ved at sætte håret op, lave fletninger og lignende detaljerige frisurer. Hårets nye struktur giver dig nemlig mere kreative og alsidige stylingvalg. Hvis du allerede har krøllet hår, kan du permanente det for at få et mere markant krøllemønster eller et mere ensartet look.

Hårpleje efter permanentbehandling

Eftersom permanentvæsken indeholder stærke kemikalier, er det meget vigtigt, at du giver håret ekstra opmærksomhed og pleje efter behandlingen. Det er også en god idé at vente et par dage med at vaske håret. Det kan tage op til to dage, inden håret har sat sig, og derfor anbefaler vi, at du rører håret så lidt som muligt i løbet af de første par dage. Det betyder, at du også bør undgå at rede det, flette det eller gøre noget, som kan ødelægge krøllernes form.

Husk at skifte din almindelige shampoo og balsam ud med en shampoo til krøllet eller bølget hår, for at få ekstra fugt til din nye frisure. Den sørger for, at håret ikke efterlades tørt eller kruset, men med en flot glans og elasticitet. Fordi den kemiske proces kan være udtørrende for håret, er det derfor også en god idé at anvende en fugtgivende hårkur én-to gange om ugen. For de smukkeste krøller og bølger bør du undlade at føntørre dem og lade dem lufttørre i stedet.