Silver Shampoo

Silver shampoo er en shampoo, der neutraliserer gule toner og messingtoner i blond eller gråt hår. Det gør den med lilla farvepigmenter, der neutraliserer de varme og gule toner i håret. Derudover indeholder silver shampoo plejende ingredienser, så det både renser håret og giver en smuk glans.

16 Antal

Stigende orden
pr. side

Hvordan virker silver shampoo?

Hemmeligheden bag virkningen af silver shampoo er komplementærfarver. En silver shampoo er skabt til at neutralisere de varme og gule toner, der kan opstå i naturligt blond, afbleget eller gråt hår – og komplementærfarven til gul er lilla. Af den årsag er en silver shampoo helt lilla, når du hælder den ud af flasken. Det skal du dog ikke blive forskrækket over, for den farver ikke dit hår lilla, men neutraliserer blot de uønskede gule toner i håret. 

 

En silver shampoo sørger for, at lyst og gråt hår bevarer sine kølige farver og ikke bliver gulligt, som det ellers godt kan blive med tiden. Pga. shampooens lilla farve kaldes silver shampoo også nogle steder for purple shampoo.

 

Når du vasker håret med silver shampoo, er det en god ide at gøre brusekabinen eller badekarret godt rent bagefter, da shampooen godt kan efterlade lilla pletter. Derfor skal du også være opmærksom på at gøre dine hænder og negle godt rene, ligesom den lilla farve kan sætte sig på ørerne,  hvis du ikke får skyllet grundigt nok efter. Du kan evt. tage latexhandsker på, når du bruger silver shampoo.

Hvem har brug for silver shampoo?

En silver shampoo kan være gavnlig for alle med lyst eller gråt hår, uanset om hårfarven er naturlig eller farvet. Du kan bruge den for at forebygge de gule toner og opfriske din lyse eller grå hårfarve, og du kan også bruge den, hvis du allerede har opdaget uønskede farvetoner i dit hår. Hvor ofte du skal bruge din silver shampoo afhænger af, hvilken type du bruger. Nogle er beregnet til at blive brugt 1-2 gange om ugen, mens andre kan bruges hver dag. Husk derfor altid at læse på produktet, hvordan det skal anvendes.

 

Er du mørkhåret, kan du også opleve at få uønskede varme toner i håret, men her skal du i stedet for en lilla shampoo se dig om efter en blå.

Sådan kan du bruge silver shampoo i tørt hår

Silver shampoo anvendes normalt i vådt hår på præcis samme måde som en almindelig shampoo, men du kan også bruge din silver shampoo i tørt hår.

 

Er det en metode, du vil afprøve, er det nemmeste at inddele håret i sektioner, som du bearbejder én ad gangen. Du kan evt. fugte sektionen af hår en lille smule for at få din silver shampoo til at skumme og gøre den lettere at fordele. Arbejd dig igennem sektionerne én ad gangen, til du har fordelt shampoo i hele håret. Lad det evt. sidde lidt for at give det mere effekt, og skyl så ud med vand, som du plejer. Afslut gerne behandlingen med en god hårkur, der giver næring og glans til håret.

Find den bedste silver shampoo hos OS Frisørartikler

Hos OS Frisørartikler finder du et bredt udvalg af silver shampoo fra alle de kendte mærker. De fungerer alle ved at neutralisere de varme toner i håret, men derudover kan de have forskellige egenskaber og opfylde forskellige behov for næring og pleje til håret. På beskrivelserne af de enkelte produkter kan du blive klogere på, om de passer til din hårtype – og så er det i øvrigt altid en god ide at supplere med en conditioner, hårkur eller begge dele for at passe godt på dit blonde eller grå hår.