Stylingjern

Med bølgejern kan du nemt og hurtigt opgradere din frisure med smukke bølger, der både er oplagte til hverdagen og de mere festlige lejligheder. Du går aldrig galt i byen med bølget hår. Se vores store udvalg af bølgejern og crepejern her på siden.

13 Antal

Stigende orden
pr. side

Store og bløde bølger

Med et bølgejern kan du lave store og bløde bølger, der giver et lækkert og effortless boheme-look, der er super klædeligt og anvendeligt til både hverdag og fest. Kør dine fingre gennem bølgerne eller red dem forsigtigt med en kam med brede tænder, så de bliver mere naturlige i udtrykket. Du kan eventuelt tilsætte saltvandspray eller hårpudder for at skabe det helt rigtige skødesløse udtryk med masser af volumen.

Er du mere til skarpe og definerede bølger, kan du gå lidt anderledes til værks. Efter du har brugt bølgejernet, skal du undgå at røre for meget ved bølgerne, men i stedet blot tilføre hårspray eller et volumenprodukt – så er du klar til at møde verden med stil. 

Bølger er utroligt smukke i løst hår, men de gør sig også rigtig godt i håropsætninger til bryllupper, konfirmationer og meget mere. Der er uendelige muligheder for at style bølget hår – det er kun fantasien, der sætter grænser

Crepejern til de små bølger

Hvis du i stedet for store bølger i håret foretrækker små bølger, er et crepejern det rette udstyr til dig. Mange forbinder crepet hår med 1980’erne, hvor crepejern for alvor blev et must for mange – og den trend er for alvor tilbage! Det forstår vi godt, for crepet hår er en fantastisk genvej til volumen og en frisure, der bliver bemærket. 

Et crepejern bruges på samme vis som andre bølgejern til større bølger ved at starte ved hårrødderne og bølge håret udefter. Crepet hår er super flot løsthængende, men det ser også godt ud med nogle spænder eller opsat. For at give frisuren den sidste finish, kan du afslutte med et volumenprodukt eller hårspray, der sikrer, at frisuren holder hele dagen.

Det er essentielt med det rette udstyr, når du skal lave det helt rette crepede hår. Se eksempelvis vores BaByliss PRO Crimping Iron EP Technology 5.0, der med sin varmebestandige velvet-belægning, drejeledning, temperaturkontrol og meget mere gør det super nemt og effektivt at lave crepet hår med masser af volumen og glans.

Beskyt dit hår mod varmepåvirkning fra bølgejern

Som det er tilfældet med alle slags hårstyling, der involverer varmepåvirkning, er det vigtigt at beskytte dit hår så meget som muligt, når du anvender et bølgejern. Dette gør du blandt andet ved at indstille bølgejernets temperatur, så det passer til dit hår. En tommelfingerregel er, at fint, slidt og/eller kemisk behandlet hår bør styles med op til ca.185°, mens tykt og krøllet hår bedre kan klare høje temperaturer op til 230°. Prøv dig frem og se, hvad der fungerer for dig og dit hår.

En anden vigtig del, når du skal skåne dit hår fra bølgejernets varmepåvirkning, er at benytte et varmebeskyttende produkt. Dette påføres, inden du begynder at bølge dit hår, så håret beskyttes fra skadelige påvirkninger. Varmebeskyttelse fås i både skum og spray, så der er god mulighed for at finde et produkt, der falder i din smag. Som en bonus tilfører mange varmebeskyttende produkter også glans og fugt til håret samt modvirker krus og modstår fugtighed. What’s not to like?

Find dit næste bølgejern hos OS Frisørartikler

Hos OS Frisørartikler finder du altid et stort udvalg og bølgejern og crepejern, og vi ved, at det kan være svært at finde det helt rigtige. Vi står derfor altid klar til at hjælpe og rådgive, så hvis du har spørgsmål til vores produkter, kan du sende en mail til support@osartikler.dk eller via vores kontaktformular – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan også ringe til os på tlf. 2090 5070 alle hverdage fra 09:00-16:00. 

Er du typen, der gerne vil have produkterne i hånden, er der også mulighed for det. Du er altid velkommen til at kigge forbi vores fysiske butik på Jagtvej 1, 2200 Nørrebro. Vi har åbent mandag-fredag 09.00-18.00 og lørdag-søndag 10.00-15.00. Vores webshop er selvfølgelig åben hele døgnet rundt, 365 dage om året.

Når du handler hos OS Frisørartiklers webshop, kan du forvente hurtig levering på 1-2 hverdage samt fri fragt ved køb over 499 kr. og mulighed for at afhente i vores butik uden fragtomkostninger – uanset købsbeløb.