Glattejern

Har du krøller eller fald i håret, som du nogle gange gerne vil have glattet? Glattejern, også kaldet fladjern, er et uundværligt redskab, når du hurtigt og effektivt ønsker glat hår eller vil style dit hår på anden vis. Hos OS Frisørartikler finder du et stort udvalg af fladjern til ethvert behov.

Antal ( 1-20 / 28 )

Stigende orden
Side
pr. side

Mange muligheder for styling med glattejern

Som navnet glattejern antyder, er det først og fremmest tiltænkt glatning af håret, men det er langtfra den eneste funktion, det har. Med et glattejern kan du nemlig også lave smukke krøller og bølger i håret. Ved at sno håret rundt om fladjernet i stedet for at køre fladjernet ned langs håret kan du lave de perfekte krøller til både hverdag og fest. Ønsker du helt definerede og snorlige krøller, kan du blot tilføje dit yndlingsstylingprodukt, når du har krøllet håret, men hvis du gerne vil have et mere tilfældigt og skødesløst look, kan du redde krøllerne igennem med en kam eller blot med fingrene og slutte af med en god hårspray eller volumenprodukt.

Et fladjern er altså et multifunktionelt redskab, du kan bruge til mange forskellige formål – ja, du kan faktisk variere din frisure i det uendelige med et godt glattejern. Prøv eksempelvis at lave et lille buk indad eller udad i bunden af dit hår for at give lidt kant til din frisure.

Forskellige fladjern til forskellige behov

Et fladjern er ikke bare et fladjern. Du kan få klassiske glattejern med to flade og ofte aflange keramiske plader, men du kan også vælge en glattebørste, du redder igennem håret som en hårbørste og glatter håret på samme tid. Skal du have dit fladjern med på farten, er et minifladjern oplagt, fordi det nemt kan være i en taske og ikke vejer så meget.

Noget af det, du skal overveje, når du vælger fladjern, er, hvad der er vigtigst for dig, at det skal kunne. Er det eksempelvis vigtigt, at det hurtigt varmer op, at det skåner håret mest muligt, eller at det kan bruges i både vådt og tørt hår? Ved at afdække dine behov kan du mere målrettet vælge det rigtige glattejern til dig. Som det ofte er tilfældet, hænger pris og kvalitet sammen, når det kommer til fladjern, og du kan derfor også overveje, hvad der er need to have og nice to have, når du skal investere i nyt udstyr. Et godt og budgetvenligt glattejern er eksempelvis vores Moser ProfiLine CeraStyle Pro White, som sikrer effektiv og skånsom glatning og hurtig opvarmning. Er kun det allerbedste godt nok, er BaByliss PRO Ultrasonic EP TECHNOLOGY 5.0 et fantastisk fladjern, der skaber effektive og langvarige resultater i en fart uden at beskadige håret.

Praktisk glattejern gør livet nemmere for dig

Du kender sikkert situationen, at du skal ud af døren i en fart og derfor ikke har alverdens tid til at style dit hår, men stadig gerne vil se godt ud. Her er det helt essentielt, at du har noget praktisk udstyr, der letter processen for dig. Med et praktisk og godt fladjern kan du hurtigt og nemt få glat eller krøllet hår, der holder hele dagen.

Noget af det, der kan gøre brugen af glattejern lidt nemmere, er eksempelvis at vælge et uden ledning eller med drejeledning for maksimal bevægelsesfrihed. Har du tykt hår, som tager lidt ekstra tid at glatte, kan du også med fordel vælge et letvægtsfladjern, der ikke føles tungt at arbejde med. Skal det gå ekstra hurtigt, kan det også være, at du skal vælge et glattejern med hurtig opvarmning. En glattebørste er også et godt bud på en nem og hurtig løsning, fordi du både får redt og glattet dit hår på én og samme tid.

Beskyt dit hår, når du anvender glattejern

Det er vigtigt, at du passer på dit hår, når du anvender glattejern. Varmepåvirkningen kan være hårdt for håret, selvom mange glattejern i dag er udviklet sådan, at de er så skånsomme for håret som muligt. Vi anbefaler dog, at du bruger varmebeskyttende produkter i dit hår, når du glatter det, da de indeholder ingredienser, der er resistente over for høje temperaturer og derved minimerer slid. Fordelen ved at bruge varmebeskyttende produkter er også, at de efterlader dit hår glansfuldt og lækkert. 

De fleste glattejern kan indstilles til forskellige temperaturer, og selvom det kan være fristende at skrue helt op for varmen, er det ikke altid det optimale at gøre. Har du fint og/eller kemisk behandlet hår såsom afbleget hår kan det være en fordel at glatte dit hår ved lavere temperaturer op til omkring 185°. Tykt og krøllet hår er mere modstandsdygtigt og kan derfor nemmere klare høje temperaturer op til 230°. Prøv dig frem og se, hvad der fungerer for dig.

Stort udvalg af fladjern hos OS Frisørartikler

Hos OS Frisørartikler har vi altid et stort udvalg af glattejern, som du finder her på siden. Vi udbyder glattejern i forskellige prisklasser og med forskellige funktioner, så du altid kan finde et, der passer til dig. Vi har løbende skarpe tilbud på vores fladjern, så hold øje med siden, hvis du gerne vil have lidt ekstra for pengene.

Foruden vores store udvalg af glattejern får du også en række fordele hos OS Frisørartikler – vidste du eksempelvis, at vi har 1-2 dages levering og fri fragt ved køb over 499 kr.? Der er mange gode grunde til at vælge OS Frisørartikler, når du skal have opgraderet dit udstyr.

Vi har specialiseret os i alt indenfor hårpleje, så vi er altid behjælpelige med rådgivning. Derfor skal du ikke tøve med at sende en mail til på support@osartikler.dk eller via vores kontaktformular. Du kan også ringe til os på tlf. 2090 5070 alle hverdage fra 09:00-16:00. Du er også altid velkommen til at kigge forbi vores fysiske butik på Jagtvej 1, 2200 Nørrebro mandag-fredag 09.00-18.00 og lørdag-søndag 10.00-15.00. Vi ser frem til at høre fra dig!